Formandens beretning 2014-2015

 

Formandens beretning for logeåret 2014

Logeåret startede i februar 2014 i forbindelse med sidste år fantastiske generalforsamling, som for spisningens vedkommende blev afholdt på Restaurant Merlot i Vejle, hvilket var en kæmpe oplevelse med 20 retter.

Det er formandens indtryk, at sidste år beslutning om at sætte antallet af spisesteder/logeaftener ned fra 8 årligt til 5 ditto var en rigtig beslutning. Det har bidraget til, at ”man” ser mere frem til hver enkelt aften. Og jeg kan kun appellere til, at hvert logemedlem prioriterer vores logeaftener meget højt, så vi er fuldtallige stort set hver gang. I den forbindelse skal jeg dog desværre meddele, at vi har en udmeldelse af logen fra logebroder ”Toke”. Jeg må appellere til, at vi alle gør en stor indsats for at finde et par nye medlemmer i løbet af det kommende år.

Logeåret 2014 har budt på positive oplevelser og besøg hos: Café Ewald i Silkeborg, Det Gamle Apothek i Holstebro, Kongebrogaarden i Middelfart, Restaurant Propellen i Billund, samt en alternativ julefrokost på Kongens Hus v/ Viborg. Ved udgangen af logeåret 2014 har formanden opgjort, at logen siden sin begyndelse har besøgt intet mindre end 110 forskellige spisesteder!

Bestyrelsen har beklageligvis ikke arrangeret særskilte arrangementer i årets løb. Til gengæld var alle logens medlemmer inviteret til en fantastisk fødselsdag, hos logemedlem Morten Schat, som foregik på Restaurant Merlot i Vejle. Tak for en dejlig dag. Bestyrelsen har i dag valgt at gå tilbage til vores oprindelige form for generalforsamling, hvor vi er et privat sted og der kommer en kok og laver mad til os. I forhold til dagens generalforsamling, så har kriterierne for aftenens arrangement og budskabet til kokken været følgende: Kvalitet frem for kvantitet, 8 – 10 retter, spændende og inspirerende retter, 300g oksemørbrad, som hovedret, i alt 2 -2,5 kg mad pr. person.

EGL, 24.01.2015

 

Referat 2014-2015

Generalforsamlingen, som blev afholdt hos Kent "Suppe" Søby på Snerlevej, havde lidt startvanskeligheder. Men man kom da langt om længe i gang.

Første meddelelse var desværre en beklagelig en af slagsen, da Toke havde meddelt formanden, at han ikke længere ønsker at være en del af logen.

Elvin Laursen blev derefter valgt som dirigent, og Morten Schat og Kent Søby blev valgt som stemmetællere.

Herefter blev den nye bestyrelse valgt ved anonym afstemning.

Elvin Laursen blev genvalgt som formand efter fint arbejde det forudgående år.

Michael "Mooooose" Mosegaard blev fortjent valgt som kasserer og Kim Lerche blev misvisende valgt som sekretær.

Underholdningen til generalforsamlingen 2016 skal Jesper "Kværulant" Skals stå for.

Derefter læste Elvin Lausen sin formandsberetning op, som i øvrigt blev enstemmigt godkendt efterfølgende.

Regnskabet blev godkendt uden problemer, og der var ikke indkommet ansøgninger om medlemsskab.

Et af de store emner, valg af spisesteder, blev således:

Dato

Spisested

13.03.15

Spisegalleriet

Dæmningen 3

7100 Vejle

76100800

02.05.15

Restaurant Det Gamle Mejeri

Bedervej 101

8320 Mårslet

86937195

19.06.15

Hvids vinstue

Gormsgade 7

7100 Vejle

75832510

29.08.15

Noli

Østergade 1

7430 Ikast

20448263

20.11.15

Amalielund

Silkeborgvej 44

8700 Horsens

75615126

Spisesteder valgt som reserver:

Prioritet

Spisested

1

Sønderbjert Kro

Gl.Bjert

6091 Bjert

76311130

2

Traktørstedet Ludvigslyst

Julsøvej 248

8600 Silkeborg

86888040

3

Hotel Postgaarden

Oldenborgsgade 4

7000 Fredericia

75921855

4

Sokrates

Munkegade 4

6000 Kolding

5

Hotel Vejlefjord

Sanatorievej 26

7140 Stouby

76823380

Under evt. blev der foreslået:

- Kontingent indføres og betales (200 kr)

- Mere synlige på Facebook. Dette blev vedtaget, og Jesper Skals blev ansvarlig herfor.

- Alle skal gøre en ekstraordinær indsats for at hverve nye medlemmer.

- Skal vi være med til vognoptog?

- Skal vi have en sommerfest?

- Næste generalforsamling afvikles den 23.01.16

 

Til slut havde årets "underholdningsmester" en konkurrence, hvor der blev konkurreret i både Hammerslag og Pengene på bordet.

Vindere blev Morten og Jesper.

 

Generalforsamling